Nyheder AKM

Ukrudt, mangan og vanding

31.05.2019

Ukrudtsbekæmpelse

Det er fortsat uvist hvornår Titus kan være ude hos grovvaren og dermed kan fremskaffes. I bedste fald håber vi på i næste uge (uge 23) og det vil mange steder være tids nok til at det stadig kan nås at anvende Titus, da det hidtil kolde vejr har sat fremspiringen af ukrudt lidt i stå. Vi ser generelt en fornuftig effekt, der hvor der er anvendt jordmidler, men der begynder også at komme nyfremspiring af især snerlepileurter. Den nedbør der er kommet her Kr. Himmelfartsdag og vejrudsigten der tyder på varmt vejr, vil dog sætte gang i både kartofler og ukrudt. Er ukrudtet blevet for stort kan en alternativ løsning være en rensning eller en hypning når kartoflerne er kommet godt frem.

Mangan

Når kartoflerne står og er ca. 10-15 cm i diameter kan det være fordelagtigt at udbringe mangan. Det anbefales 1 l/ha.

Vanding

Heldigvis er der Kr. Himmelfartsdag kommet nedbør – i varierende mængder - og i weekenden forinden også. Men i de kartofler der er lagt tidligst og sorter der er længst fremme, kan vanding være aktuel i næste uge. Vi ser at kartoflerne mange steder er meget tidlige med krogdannelsen og enkelte knolde har sågar sat knolde, og det er vigtig for at stimulere knolddannelsen så godt som muligt, at kartoflerne ikke mangler vand i denne periode. Generelt er der stadig et stort nedbørsunderskud på sandjorden, selvom man synes der er faldet nedbør de seneste 10 dage.
De første vandinger bør udføres med lille vandmængde – ca. 15 mm og en lille dyse for at mindske risikoen for dels udvaskning af næringsstoffer og nedvaskning af kammen.

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK